En del af Design Concept Denmark
EN DEL AF DESIGN CONCEPT DENMARK
Nordkomfort er en del af Top-Line Group, som har kontor i Danmark og egne produktionsfaciliteter i Polen. I 2025 blev Top-Line Group en del af Design Concept Denmark og er i dag et af de tre selvstændige brands i designhuset.
Design Concept Denmark består af de tre brands Andersen Furniture, Muubs og Top-Line Group samt produktionsfaciliteter i både Grenaa og Polen. De tre brands drives som selvstændige, parallelle brands, hver med sit eget udtryk og sin egen stil.
Vores ambition er at blive et anerkendt designhus i Skandinavien ved at tilbyde relevante og tidssvarende designs med rødder i vores brands.
Vi ønsker at skabe produkter, der gennem design, funktionalitet og kvalitet skaber værdi for vores samarbejdspartnere.
Hos Design Concept Denmark er vi bevidste om, hvordan vores handlinger påvirker omgivelserne, og vi tager miljøansvar alvorligt. Vi arbejder målrettet på at sikre en mere bæredygtig tilgang i alle dele af vores produktion.
Vores produkter er designet til at holde i generationer. Gennemtænkt design og høj kvalitet sikrer produkternes lange levetid.
Udforsk vores andre brands og deres universer her:
Produktion i Polen
Vores sofaer produceres på vores egen ISO-certificerede fabrik i Polen, hvor godt håndværk går hånd i hånd med moderne teknologi og løbende udvikling. Vi investerer i vores medarbejdere, optimerer vores produktionsmetoder og opretholder høje standarder for kvalitet og holdbarhed.
Ansvarlighed er en naturlig del af vores produktion. Vores største fabrik har været ISO 14001-certificeret siden 2011, hvilket afspejler vores engagement i at reducere vores miljøpåvirkning. Vi udvælger materialer med omhu og designer de fleste af vores sofaer med vendbare hynder og sædepuder for at forlænge deres levetid.
Vi prioriterer også vores medarbejderes trivsel gennem gode arbejdsforhold, ergonomiske løsninger og muligheder for personlig udvikling. For os handler kvalitet om at skabe holdbare møbler og samtidig tage ansvar for både mennesker og miljø.